Af Benedicte Ramfjord.

Gert og Michael har lige været ude på en af deres sædvanlige cykelture. Gert er medlem af frivilligforeningen Cykling Uden Alder og er, som en af to, fast tilknyttet Kildegården. Her tilbyder han cykelture til de af beboerne, der har lyst, 3-4 gange om ugen. Michael tager altid med, når der er plads, og har endda meldt sig som “backup”, når der er andre, der melder fra.

Kildegården satser på aktivitet og fællesskab, og udgiver hver måned Skovkilden – en aktivitetsoversigt hvor beboerne kan følge med og selv vælge hvad de vil deltage i. Her er alt fra motion og hundebesøg til fredagsbar og julepyntarrangement.

VR-brillerne er et nyt initiativ, sponsoreret af kommunen, med det formål at vække de ældre demensramtes minder til live. Irma har i sin tid boet på gård og drevet hundeavl, og ved hjælp af virtual reality kan hun igen, både se og være omgivet af de hunde som hun har så holdt meget af.

Aften-og dagvagt Michelle fortæller, hvordan beboerne sætter særlig pris på, når hverdagen ikke nødvendigvis altid skal “følge planen”, og at selv den mindste twist kan gøre underværker. Her viser hun et billede fra dengang, beboerne tog til Plantorama og valgte at framelde aftensmaden derhjemme til fordel for pizza ude på restaurant.

Formel 1-labradoren Wilma er en af Kildegårdens stamgæster, og kommer forbi hver 14 dag. Wilma har dermed fået fast plads både på væggen og i aktivitetssprogrammet.

Den danske klassiker Matador er fast genganger i mange danske hjem, og Kildegården er selfølgelig ingen undtagelse. Her samles beboerne i fællesstuen foran et kæmpe fjernsyn hvor de sammen kan nyde god film og tv.

For blot to år siden var Natteravnene i Skanderborg ude at efterlyse frivillige, til at stille op for at gøre gaderne i Skanderborg trygge for de unge. Gennem mediedækning og flere ressourcer oplevede de en kæmpe vækst i interessen for frivilligt medlemskab, men nu oplever de et andet problem: Der er ingen unge at passe på.

Foto lånt af istockphoto

Af Benedicte Ramfjord.

Frivillig succes
I resterne af Corona-pandemiens sidste restriktioner blev der, for den frivillige organisation Natteravnene i Skanderborg, etableret en ny bestyrelse med Flemming Wibroe i spidsen. Han har nu gået som Natteravn i omkring seks år, heraf tre år som formand. Som formand har han tredive ture på bagen, og for ham er sammenholdet i natteravnene meget vigtigt. Til trods for manglende unge i gaderne har de siden 2022 haft stor succes som forening, takket være et solidt hold af gode, voksne mennesker, der udfører et godt stykke arbejde. Samtidig med øget økonomisk og mediemæssig støtte fra SSP – et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi – er foreningen vokset og blevet en styrket enhed.

Hvor er de unge?
Trods vækst og opbakning har Skanderborgs Natteravne siden sommerferien, set sig nødsaget til at pausere det gode initiativ, og har ikke været ude på tur på grund af manglende unge i gaderne, noget SSP også bekræfter. Flemming mener, at det godt kan skyldes, at de unge savner andre unge og søger andre steder hen for at mødes. De er også blevet supermobile, når det gælder transportmuligheder. De unges festvaner kan godt spille ind, og dem der er gamle nok til at drikke alkohol, synes måske, det er mere spændende at tage ind til Aarhus, hvor der foregår mere. Med det sagt lægger Flemming ikke skjul på, at han synes, det er synd at en by som Skanderborg ikke bliver taget i brug af de unge, for byens gode energi og det, den ellers kan tilbyde. Natteravnene i Skanderborg er nu gået fra 27 ture det første år efter pandemien til 10 ture indtil videre i år. Flemming sammenligner fællesskabet med fodboldfans, der står og hepper på en klub, der er gået konkurs.

“Lige i øjeblikket spiser vi selv vores bolsjer”

– Flemming Wibroe, formand for natteravnene i Skanderborg

Ligger lavt
Flemming, der selv er en engageret skanderborgenser og far til tre, er ikke modløs, når det gælder den frivillige forenings fremtid. Natteravnene i Skanderborg består og kommer ikke til at lave drastiske tiltag for at ændre sine initiativer, men vil blot lægge lavt og vente på noget vind. Lige så snart der kommer noget vand i jorden vil foreningen også blomstre, og Flemming er overbevist om at de unge vil komme igen. Fremadrettet vil de starte med at tage ud på de store mærkedage, der udgør 5-6 ture om året, indtil der kommer mere gang i den. Flemming er i tæt dialog med SSP og andre bekendte, der rapporterer om, hvad der rører sig i gadelivet, og selv forestiller han sig ikke andet end at forblive i foreningen, i hvert fald de næste 6-7 år.