Specialbutikken “Chokoladefabrikken” har i år åbnet Skanderborgs første selvbetjeningsbutik “Automaten”, som har åbent 24 timer timer i døgnet, 365 dage i året. “Automaten” bidrager til, at folk handler lokalt.

Af Freja Ravn

I Skanderborg holder mange butiksejere ud, på trods af flere lukninger. Dog tyder det ikke på, at forbrugerne vil handle i de fysiske butikker på Black Friday. 

Inger Gammelgaard Hansen ejer butikken Mamelukken på Adelgade. Hun håber, at se mange kunder fysisk i butikken på fredag, når det er Black Friday. (Foto: Camilla Wichmann)

Af Camilla Wichmann

I et interview fra Skanderbogliv fra juli i år fortalte Sanne Maach om sine overvejelser bag lukningen af plakatbutikken på Adelgade. Maach italesatte i interviewet det ansvar, som køberne selv står med. “Brug 1000 kroner mere om året på at handle i Adelgades butikker frem for på nettet”, lød opfordringen.

Her et lille halvt år efter og tre dage før Black Friday, er det for alvor relevant, hvis man spørger de lokale butiksejere. 

Gået fra 17 til 5 butikker 

Inger Gammelgaard Hansen ejer tøjbutikken Mamelukken i Adelgade. Hun fortæller, at hun er nødt til at have en webshop for at kunne følge med. Det er her, kunderne har bevæget sig over. 

“For 19 år siden da jeg startede, var der 17 dametøjsbutikker. Nu er der fem.” 

De kunder der alligevel bevæger sig ned i butikken, er dog ikke nødvendigvis de lokale skanderborgensere. Det viser sig, at Inger Gammelgaard Hansens kunder, ikke er så lokale igen. 

“De fleste af mine kommer ikke engang fra Skanderborg af. Det er udefrakommende, der kommer og handler” 

Udenlandske netbutikker vinder frem

Det tyder dog på, at Ingers potentielle kunder vil vælge at handle fra sofaen til Black Friday. I Dansk Erhvervs E-handelsanalyse fra oktober er forbrugerne blevet spurgt ind til, hvordan de har tænkt sig at handle på fredag.  

Resultatet viser, at mange igen i år har tænkt sig at handle online. Der er især sket en voldsom stigning i andelen af forbrugere, der har tænkt sig at handle på udenlandske netbutikker.  

Det er blandt andet hos butikker som Zalando, H&M og ikke mindst Temu, at forbrugerne har tænkt sig at lægge de optjente sparekroner. 

Nødvendigheden af de fysiske butikker 

Selvom de tomme butikslokaler på Adelgade ikke er noget, der skræmmer Inger, mener hun stadig, at der er en udfordring. En by som Skanderborg har ifølge hende brug for fysiske butikker for at opretholde livet i bybilledet.  

“Byen er ikke noget værd, hvis vi ikke har butikker. Hvis ikke der er liv, caféer, restauranter og butikker i en by, så gider du ikke at bo i den.” 

Det bliver spændende at se, hvordan Black Friday forløber sig, og om befolkningen i Skanderborg trods alt kommer og besøger butikkerne i Adelgade og resten af byen.  

For blot to år siden var Natteravnene i Skanderborg ude at efterlyse frivillige, til at stille op for at gøre gaderne i Skanderborg trygge for de unge. Gennem mediedækning og flere ressourcer oplevede de en kæmpe vækst i interessen for frivilligt medlemskab, men nu oplever de et andet problem: Der er ingen unge at passe på.

Foto lånt af istockphoto

Af Benedicte Ramfjord.

Frivillig succes
I resterne af Corona-pandemiens sidste restriktioner blev der, for den frivillige organisation Natteravnene i Skanderborg, etableret en ny bestyrelse med Flemming Wibroe i spidsen. Han har nu gået som Natteravn i omkring seks år, heraf tre år som formand. Som formand har han tredive ture på bagen, og for ham er sammenholdet i natteravnene meget vigtigt. Til trods for manglende unge i gaderne har de siden 2022 haft stor succes som forening, takket være et solidt hold af gode, voksne mennesker, der udfører et godt stykke arbejde. Samtidig med øget økonomisk og mediemæssig støtte fra SSP – et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi – er foreningen vokset og blevet en styrket enhed.

Hvor er de unge?
Trods vækst og opbakning har Skanderborgs Natteravne siden sommerferien, set sig nødsaget til at pausere det gode initiativ, og har ikke været ude på tur på grund af manglende unge i gaderne, noget SSP også bekræfter. Flemming mener, at det godt kan skyldes, at de unge savner andre unge og søger andre steder hen for at mødes. De er også blevet supermobile, når det gælder transportmuligheder. De unges festvaner kan godt spille ind, og dem der er gamle nok til at drikke alkohol, synes måske, det er mere spændende at tage ind til Aarhus, hvor der foregår mere. Med det sagt lægger Flemming ikke skjul på, at han synes, det er synd at en by som Skanderborg ikke bliver taget i brug af de unge, for byens gode energi og det, den ellers kan tilbyde. Natteravnene i Skanderborg er nu gået fra 27 ture det første år efter pandemien til 10 ture indtil videre i år. Flemming sammenligner fællesskabet med fodboldfans, der står og hepper på en klub, der er gået konkurs.

“Lige i øjeblikket spiser vi selv vores bolsjer”

– Flemming Wibroe, formand for natteravnene i Skanderborg

Ligger lavt
Flemming, der selv er en engageret skanderborgenser og far til tre, er ikke modløs, når det gælder den frivillige forenings fremtid. Natteravnene i Skanderborg består og kommer ikke til at lave drastiske tiltag for at ændre sine initiativer, men vil blot lægge lavt og vente på noget vind. Lige så snart der kommer noget vand i jorden vil foreningen også blomstre, og Flemming er overbevist om at de unge vil komme igen. Fremadrettet vil de starte med at tage ud på de store mærkedage, der udgør 5-6 ture om året, indtil der kommer mere gang i den. Flemming er i tæt dialog med SSP og andre bekendte, der rapporterer om, hvad der rører sig i gadelivet, og selv forestiller han sig ikke andet end at forblive i foreningen, i hvert fald de næste 6-7 år. 

Stridighederne skal begraves, når Hørning og Stjær Fodbold slår deres seniorafdelinger sammen for at jagte nye mål. Lokalrivalerne vil efter nytår forsøge at vende flere år med manglende succes.

På tribunen kan både Hørning og Stjærs fans se frem til at forenes til fodboldkampene, hvor begge byer nu vil være repræsenteret. Foto: Andreas Faurskov Groes 

Af Andreas Faurskov Groes

Røgen fra grillen med de svedige pølser. Lugten af våde fodboldstøvler, der fylder det trange omklædningsrum med en sur lugt. Kapslerne fra Tuborgflasker, der skiftevis rammer gulvet efter 90 minutters indædt kamp mod de lokale rivaler – seriefodbold.    

Nu er to af Skanderborg kommunes største fodboldrivaler klar til at begrave stridsøksen. Hørning og Stjær Fodbold, der i årevis har kæmpet på de lokale græsbaner, har indset at kampen ikke længere skal stå mod hinanden – men sammen. De to lokale fodboldklubber har nemlig valgt at indgå et samarbejde, som efter nytår skal forene deres to seniorafdelinger. Dette offentliggjorde klubberne på facebook d. 19. november. På Facebook har blandt andet fodboldspillerne Alexander Lind og Nicolai Poulsen lykønsket klubberne med deres fremtidige samarbejde.   

I alt kommer 4 hold, to serie 3 hold og to serie 5 hold, til at blive slået sammen. Målet er klart, den lange kamp for bedre resultater, skal vindes.  

Enighed hos John og John

Hos formanden for Hørnings Idræts Forening, John Bonne Nyholm, vækker samarbejdet begejstring. “Vi glæder os til samarbejdet og er spændte på, om vi lykkes med vores ambitioner.” Udtaler John.   

“Vi tror på, at vi ved at slå de to klubber sammen kan komme længere op i rækkerne. Det er primært det, der driver beslutningen.” Uddyber Hørning IF’s formand.    

Formanden for Stjær Boldklub, John Laursen, deler også glæden over det nye samarbejde og uddyber: “Årsagen har været, at vores serie 3 hold har svært ved at kunne samle spillere de sidste par sæsoner. Det handler om at få flere til at spille fodbold. 

John Laursen tror dog ikke samarbejdet kommer til at få holdene helt op i de professionelle rækker. “Jeg tror ikke ligefrem, at det bliver noget superligahold. Så skal man da være mere end heldig.” fortæller han med et smil på læben.    

Fra skepsis til optimisme 

Det er ikke kun de to formænd, der ser lyst på det fremtidige samarbejde. De involverede spillere og trænere ser også muligheder med den nye beslutning. “Jeg kom til Hørning for to år siden med ambitioner om at være med til at skabe noget spændende og det er det der er i spil.” Fortæller Hørnings serie 3 træner Casper Kajgaard.

Den nuværende spiller Mark Jensen, som også er formand for seniorholdene i Hørning, har selv spillet i både Stjær og Hørning. Mark ser med frem til foreningen. “Jeg er meget stor fortaler for samarbejdet.” Mark håber også, samarbejdet kommer til at kunne tiltrække nye kræfter udefra. 

Mark fortæller dog også at ikke alle var lige tilfredse med udmeldingen. “Nogle af spillerne var lidt skeptiske i starten, men efter en masse gode dialoger med spillerne og spillermøder, så så er der kun positiv stemning, og det virker til, at alle de glæder sig til at komme i gang.” Slutter Mark.  

Kampe og træninger kommer til at skifte mellem Hørning og Stjærs baner. 

Begge klubber ser dog ikke, at samarbejdet kommer til at udvide sig til andre dele af fodboldafdelingen, og derfor kommer ungdoms- og oldboysholdene stadig til at foregå adskilt.  

Når tusindvis af danskere næste år løber ud på landevejene til 2026-udgaven af Royal Run, er det måske med Skanderborg som ny værtsby. Det er i hvert fald byrådets vision.

Skanderborgs borgere kan snart få muligheden for at mærke løbeglæden i egen krop, hvis Royal Run finder vej til byens gader. Foto: istockphoto

Af Gustav Valentin

I 2018 fejrede H.M. Kong Frederik sin 50-års fødselsdag, og i den forbindelse løb den første udgave af Royal Run af stablen. Løbet har været forbi mange byer og lægger i 2025 vejen forbi både Viborg og Horsens. Skanderborg har endnu ikke haft fornøjelsen af det folkekære motionsløb, men det kan ændre sig.

I 2026 kan en masse løbeglade danskere se frem til at løbe op ad Adelgade. I hvert fald hvis det står til Skanderborg Kommune og byrådsmedlem Jens Szabo (V). Han vil nemlig have Royal Run til Skanderborg Kommune.

Den 30. oktober vedtog byrådet, at man vil undersøge mulighederne for at få hele nationens løbefest til kommunen. Jens Szabo ser det ikke som et “kongeligt PR-løb”. Han har store forventninger til, hvad løbet kan gøre for sammenholdet i byen:

– Det unikke ved Royal Run er, at det handler om at skabe fællesskaber. Det fede er jo, at man går sammen i lokale virksomheder, stikker hovederne sammen på villavejene, og man træner op til det i familierne.

Skanderborg Kommune har længe ledt efter et stort samlende event for hele kommunen. Byrådet mener, der skal skabes stærkere bånd byerne imellem. Royal Run havde i 2024 omkring 95.000 deltagere fordelt på de fem værtsbyer, og det er ikke blot gavnligt for byernes turisme, men også for fællesskabet:

– Royal Run kan samle folk på en helt særlig måde. Det er også et stærkt brand, der tiltrækker mange mennesker. Jeg tror, vi i Skanderborg alene kunne tiltrække omkring 15.000. Det er jo kun godt for kommunen, fortæller Jens Szabo.

Royal Run i Skanderborg ville være amazing!

Det er ikke kun Jens Szabo, der ser potentialet i Royal Run. Også blandt borgerne på Adelgade vækker idéen stor begejstring.

– Jamen, det ville jo være amazing. Lad os da endelig få Frederik herovre, og lad os komme i gang, simpelthen, siger Laila Larsen, som er medlem af menighedsrådet i Skanderborg Sogn.

Flere byer i Danmark oplever, at gågader ligger øde hen, og Laila er bange for, at Skanderborg vil lide samme skæbne, hvis der ikke snart gøres noget drastisk.

– Det ville være noget stort for byen. Fordi byen her er ved at blive til Korsbæk. Der er en tomhed. Den er ved at dø lige så stille.

På trods af de negative ryster om byens nuværende tilstand, så er Jens Szabo glad for entusiasmen over, at Royal Run måske skal til Skanderborg Kommune:

– Det er selvfølgelig trist, hvis folk føler sådan om byen, men vi prøver at gøre meget i kommunen for at give byen et løft. Men jeg er glad for, at folk synes, Royal Run er en god idé. Det kan samle alle og give byen en hånd.

Økonomi er ikke et problem

Det kostede Nyborg Kommune 1,1 millioner kr. at afholde Royal Run i 2023, og flere byrådspolitikere mener, at det ville koste Skanderborg Kommune et lignende beløb. Mellem 1 og 1,5 millioner kroner. Det er dog ikke noget, som bekymrer Laila Larsen. Hun ser gerne, at pengene kan bruges til at få nyt liv i byen.

– Det er jo mange penge, men vi får jo også så meget ud af det. Plus løbet bliver hypet helt vildt, så ud over vi har Smukfest, så vil jeg gerne se flere arrangementer. Byen boomer under Smukfest, så jo flere sociale arrangementer, jo bedre for byen.

Men det er ikke blot penge og gode visioner, som skal sikre, at Royal Run kommer til Skanderborg. Jens Szabo understreger, at hvis det skal lykkes, kræver det en stor opbakning fra byens borgere – både som deltagere, men især som frivillige.

Tiden vil vise, om Royal Run bliver en realitet i Skanderborg Kommune. Men én ting er sikkert – byens borgere og politikere er begejstrede og tager imod løbet med åbne arme. Så håbet om et styrket fællesskab og mere liv i gaderne lever i bedste velgående.

Gl. Rye Mtb-klub har med deres fællesskabslige syn på sport, vist deres evne til at tiltrække og fastholde nye medlemmer, specielt unge og børn. “Nomineringen betyder virkelig meget for os. Det er en stor anerkendelse af vores måde at arbejde på i foreningen, og af vores værdier og manifest,” siger formand Simon Christensen. 

Gl. Rye Mtb-klub tilbyder aktiviteter til børn, unge og voksne. Foto af: Christian Søe for Danske Spil og DIF

Af Carl Rau 

Himmelbjerget er et natursmukt område, hvor søer og grønne skove fylder landskabet. Ved foden af Himmelbjerget, skjult blandt skovens træer, finder vi dog noget ret unikt. Her ligger Danmarks Tag. Danmarks Tag er en samling af mountainbikespor, med nedkørsler og flyvehop, som er blandt Danmarks bedste. Her træner Gl. Rye Mtb-klub, som for nyligt er nomineret til årets forening.  

Ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut, dyrker færre børn og unge sport i en forening. På trods af det, har Gl. Rye Mtb-klub alligevel formået at fordoble deres medlemstal fra 140 til 280. Foreningens formand, Simon Christensen, mener ikke at det er en tilfældighed at klubben tiltrækker mange medlemmer, og specielt børn og unge. 

“Vi har, i efterhånden mange år, gjort os umage, for at lave et mountainbike-tilbud, som meget tydeligt fokuserer på en legende tilgang til at cykle. Vi har arbejder målrettet på, at skabe et fællesskab, hvor både børn, forældre og trænere kan lide at komme. Endelig så betyder de nye faciliteter, som vi har bygget selvfølgelig, at vi har udvidet vores aktiviteter og dermed fået nye medlemmer.” 

Klubbens tilgang til deres mountainbike-tilbud afspejles også i deres manifest. Manifestet er klubbens grundprincipper, med fokus på: Sjov og teknik, fællesskabet, udbredelse og fastholdelse, trænerens motivation samt det frivillige initiativ og bidrag. 

Mere fokus på fællesskab og mindre på konkurrence  

En af Gl. Rye Mtb-klubs store fokuspunkter er fællesskab. Simon Christensen, og resten af klubbens bestyrelse, mener at mange børn og unge fortrækker fællesskab og leg over konkurrence. 

“Vi er meget beviste om, at konkurrence og resultater skal fylde meget lidt til vores træninger. Vi har mange virkelig dygtige og engagerede frivillige, som fokuserer mere på sjov træning og trygge fællesskaber end konkurrence og resultater.” 

Data bakker denne tankegang op. Rapporten fra Idrættens Analyseinstitut viser nemlig, at børn og unge ikke bliver skræmt væk af konkurrence, men at det heller ikke er den største grund til, at de dyrker sport. Den største grund er nemlig fællesskabet. Rapporten fortæller, at 23,5 procent af børn og unge mellem 13 og 15, dyrker sport, for at konkurrere med nogen, mens 56,5 procent dyrker sport, for at være aktiv med venner. Derudover dyrker 72 procent af børn og unge sport for at have det sjovt. 

Søren Christensen mener dog, at konkurrenceelementet ikke er helt væk i Gl. Rye Mtb-klub. Hvis man ønsker det, kan det stadig være en del af sporten. Man skal bare selv opsøge det: 

“I manifestet står der også, at vi understøtter det frivillige initiativ, så er der forældre, som gerne vil stå for talentudvikling, vil vi også hjælpe med det. Men det er ikke en del af den almindelige træning.” 

Træningen med fokus på sjov og teknik gør at alle kan være med. Foto af: Christian Søe for Danske Spil og DIF

Frivilligt arbejde fra lokalsamfundet  

Foreningen ligger i den lille by Gammel Rye, og med deres knap 1600 indbyggere, er det vigtigt, at folk fra det lokale samfund hjælper til, for at holde foreninger kørende. Klubbens placering er både en fordel og en ulempe. På den ene side er der stor konkurrence om både børn og frivillige grundet byens størrelse. Derudover kan det være svært at tiltrække børn fra større byer. På den anden side frembringer det lille lokalsamfund en fællesskabsfølelse, hvor man som frivillig føler, man gør en forskel, og har en betydning: 

“Det er fantastisk at lave noget for børn, unge og voksne i eget lokalområde. Man kan hjælpe med at give gode oplevelser, værdifulde fællesskaber, sundhed og livskvalitet for mange. Det er en fantastisk mulighed at lære børn og unge i byen at kende på en helt speciel måde.” 

Mere end mountainbike  

Gl. Rye Mtb-klub har de seneste år suppleret cykelaktiviteterne med en indendørs aktivitetshal med skaterramper, styrketræning, crossfit og street basket. Alt sammen noget der styrker fællesskabet, også for dem som ikke er til cykelsport. Klubbens fremtidige planer har også fællesskab i fokus, når de vil fortsætte udvikling af fællesaktiviteter ved at medarrangere et mountainbike-løb (TrailCup), og crossfit for seniorerne. 

Søren Christensen håber på, at det netop er foreningens forsatte fokus på fællesskab, der sørger for, at Gl. Rye Mtb-klub hiver sejren hjem som årets forening. 

Eleverne på Skanderborg Gymnasium må næste skoleår ikke længere selv bestemme, hvem de optager i deres udvalg. Ledelsen arbejder for en mere inkluderende social kultur, men de unge risikerer at miste deres medbestemmelse.

Af Nynne Foldager

Det sociale miljø på Skanderborg Gymnasium er præget af en bred vifte af udvalg, som har til opgave at arrangere begivenheder udenfor undervisningen. Fredagscafeer, hyggeaftenener og elevfester er blot nogle af de arrangementer, som er populære blandt eleverne på skolen. 

Udvalgene har indtil for få år siden været elevstyrede, men skolens ledelse har siden da indført restriktioner for at fremme diversiteten blandt udvalgenes medlemmer. Fra næste skoleår bliver retningslinjerne endnu en gang skærpet.

Nye restriktioner

Elevudvalgene er vigtige for fælleskabet, fortæller Jakob Thomsen, som er uddannelsesleder på Skanderborg Gymnasium. Dog har han tidligere oplevet, at optagelsesprocessen har foregået på udemokratisk vis, ved at medlemmer valgte nye medlemmer fra deres egne vennekredse. Netop dette kan volde problemer:

“Der kan ske uheldige ting i nogle udvalg, hvis man kun får typer ind, som trykker på speederen i forhold til fest, farver og alkohol” siger Jakob Thomsen.

Det er denne problemstilling han og resten af ledelsen nu vil til livs:

“Fra næste år vil eleverne selv stå for at drive udvælgelsen, men ligeså snart det kommer til selve udvælgelsen, så vil vi i højere grad styre, hvem der kommer til at sidde i udvalgene”

Det er endnu ikke fast besluttet, om udvælgelsen af nye medlemmer skal ske i samarbejde med eleverne, men Jakob Thomsen understreger, at det ikke længere udelukkende skal være op til eleverne.

Løsningen på problemet har været undervejs længe, og for Jakob Thomsen har det været svært at vurdere, hvor meget ledelsen kan tillade sig at blande sig i elevudvalgene:

“Jeg kan mærke, at medbestemmelse giver eleverne energi. Det, at de egentlig er med til at skabe noget. Så jeg er da bekymret for, om vi går for langt.”

Manglende medbestemmelse

Ledelsens restriktioner har tidligere mødt en del modstand. Mette Ellingsøe Juhl er elev på Skanderborg Gymnasium, og hun er en af dem, som ikke er helt enige med ledelsens beslutning. At skolens udvalg almindeligvis er elevstyrede og separerede fra ledelsen er nemlig en stor del af fællesskabet ifølge Mette:

“Når man starter på gymnasiet, bliver man fortalt, at man nu bliver set som et mere voksent individ. Det kan man mærke, ved at udvalgene er elevstyrede, men det ansvar, vi kan tilvælge, bliver fjernet fra os, når ledelsen bestemmer over udvalgene”

19-årige Mette kan sagtens forstå tanken bag ledelsens beslutning. Der skal selvfølgelig være plads til alle, men med skolens mange udvalg, mener hun ikke, at dette er noget problem:

“Vi går på et gymnasium, hvor der er rigtig mange forskellige udvalg, der kan omfavne rigtig mange forskellige typer, så nye medlemmer ikke bare bliver venners venner.”

Skanderborgenserne er inviteret til borgermøde af kommunen. På mødet vil der for første gang blive præsenteret et konkret forslag til en søbro i Skanderborg Sø.

Den foreslåede søbro skal forbinde Adelgade og Kulturaksen (Foto: Skanderborg Kommune)

Af Thomas Lykke Bundgaard

Etablering af Bybadet, udvidelsen af Kulturhuset og renoveringen af legepladsen i Byparken. Alle har de været en del af Skanderborg Kommunes vision for midtbyen, ”Heslig Smuk”, hvis navn er en hilsen til både den lokale forfatter, Ole Lund Kierkegaard, og et af byens store vartegn, Smukfest.

Nu skal det næste projekt fra visionen præsenteres på et borgermøde på torsdag: En søbro der skal gå fra Lille Nyhavn til Kulturhuset.

Stor interesse blandt de lokale

Kommunen havde i første omgang booket Slyngelsalen i Skanderborg Kulturhus til afholdelse af borgermødet, hvor der er der plads til 80 deltagere. Men grundet den store interesse er mødet blevet rykket til Store Sal.

Det er kommet bag på kommunen, at der er så stor opbakning, fortæller Vivi Maagard fra Plan, Teknik og Miljø, der står for mødet på torsdag.

”Allerede i sidste uge var der flere tilmeldte, end vi havde regnet med. Det er derfor, at vi nu rykker til Store Sal. Det er jo et åbent borgermøde, så vi vil være sikre på, at alle der ønsker at komme, har mulighed for det.”

På borgermødet skal arkitekter fra Spektrum Arkitekter præsentere deres bud på en søbro. Det er de samme arkitekter, som stod bag Bybadet, og det er ikke tilfældigt, forklarer Maagard.

”De har et godt kendskab til søen, stedet og omgivelserne efter deres arbejde med Bybadet. Kommunen havde tænkt, at en mulig søbro skulle passe sammen med Bybadet, så der var oplagt, at valget faldt på dem.”

Bådejere kan ånde lettet op

Første skridt på vejen mod en søbro blev taget allerede i november sidste år. Her blev der afholdt et lukket møde, hvor borgmester, Frans Fischer, præsenterede visionen om en bro for ejerne af de huse, der grænser ned til søen, hvor broen skal placeres.  

Her blev der både udtrykt positive holdninger, men også mange bekymringer fra ejerne. Det var blandt andet bekymringer som, ”kommer broen til at ligge helt op ad min have?” og ”vil vi blive generet af støj fra de mennesker, som benytter broen?”. 

En bekymring der gik igen hos flere, var bekymringen om, at de der ejer en båd ikke ville kunne sejle ud i søen på grund af broen. Men i det udkast der præsenteres på torsdag, er der en løsning på dette, fortæller Vivi Maagard.

”Arkitekterne har lagt op til, at broen skal være en forsættelse af den rekreative sti langs søen. Dermed kommer den til at være højt oppe i terræn, og det vil betyde, at bådejerne bare kan sejle under broen.”

Bekymringer bliver hørt

Efter præsentationen af en mulig søbro fra Spektrum Arkitekter, vil der være åbent for, at borgerne kan komme med forslag og debattere. Efter mødet opretter kommunen derudover en ”speciel postkasse”, hvor borgerne kan komme med de bekymringer, der ikke kommer frem på torsdag.

”Vi ved, at det ikke er alle, der har lyst til at sige, hvad de tænker på et stort, åbent borgermøde. Derfor har vi oprettet postkassen, så alle kan komme med deres holdninger og tanker”, forklarer Vivi Maagard.

Hun fortæller, at postkassen bliver oprettet efter mødet, og det vil være muligt at komme med forslag frem til nytår.

Borgerne må vente lidt endnu

Alle forslag fra postkassen vil sammen med det, der bliver sagt til borgermødet blive samlet op på til foråret. Herefter vil det blive præsenteret for enten byrådet eller økonomi- og erhvervsudvalget, som derefter vil tage stilling til det. Til borgermødet har flere lokale politikere allerede meldt deres ankomst. De vil tage overvejelserne fra mødet med ind i forhandlingslokalerne efterfølgende.

Borgerne må dog vente længere end bare til foråret, før det vil kunne blive en del af kommunens budget. Budgetaftalen der landede i september, strækker sig nemlig for første gang over to år. Det betyder, at en mulig søbro må vente helt til forhandlingerne i 2026, før den kan blive en del af budgettet.

Borgermødet finder sted på torsdag fra 16:00 til 17:30 i Kulturhuset. Tilmeldingsfristen er i morgen, onsdag, kl. 12:00, og tilmelding foregår på Skanderborg Kommunes hjemmeside.