Af Benedicte Ramfjord.

Gert og Michael har lige været ude på en af deres sædvanlige cykelture. Gert er medlem af frivilligforeningen Cykling Uden Alder og er, som en af to, fast tilknyttet Kildegården. Her tilbyder han cykelture til de af beboerne, der har lyst, 3-4 gange om ugen. Michael tager altid med, når der er plads, og har endda meldt sig som “backup”, når der er andre, der melder fra.

Kildegården satser på aktivitet og fællesskab, og udgiver hver måned Skovkilden – en aktivitetsoversigt hvor beboerne kan følge med og selv vælge hvad de vil deltage i. Her er alt fra motion og hundebesøg til fredagsbar og julepyntarrangement.

VR-brillerne er et nyt initiativ, sponsoreret af kommunen, med det formål at vække de ældre demensramtes minder til live. Irma har i sin tid boet på gård og drevet hundeavl, og ved hjælp af virtual reality kan hun igen, både se og være omgivet af de hunde som hun har så holdt meget af.

Aften-og dagvagt Michelle fortæller, hvordan beboerne sætter særlig pris på, når hverdagen ikke nødvendigvis altid skal “følge planen”, og at selv den mindste twist kan gøre underværker. Her viser hun et billede fra dengang, beboerne tog til Plantorama og valgte at framelde aftensmaden derhjemme til fordel for pizza ude på restaurant.

Formel 1-labradoren Wilma er en af Kildegårdens stamgæster, og kommer forbi hver 14 dag. Wilma har dermed fået fast plads både på væggen og i aktivitetssprogrammet.

Den danske klassiker Matador er fast genganger i mange danske hjem, og Kildegården er selfølgelig ingen undtagelse. Her samles beboerne i fællesstuen foran et kæmpe fjernsyn hvor de sammen kan nyde god film og tv.

I den lille by Alken, kun 5,7 kilometer fra Skanderborg, ligger en helt særlig købmandsbutik. Butikken er ikke bare et sted at handle ind, men også et samlingspunkt for lokalsamfundet. Det unikke er, at den drives udelukkende af frivillige, der brænder for fællesskabet.

Søs Nielsen har været én af de ledende skikkelser i købmanden og er stolt over, hvordan forretningen bidrager til lokalsamfundet. (Foto: Gustav Valentin) 

Af: Gustav Valentin

En købmandsbutik i Alken er blevet et knudepunkt i byen. Butikken har mod alle odds været i gang i næsten 12 år, og i en by med kun 223 (2024) indbyggere er det noget af en præstation. Alken skiller sig ud fra andre byer. På trods af dens lille størrelse har byen både en købmand, en togstation og sin helt egen hjemmeside. Når man snakker med de lokale, er dette ikke et tilfælde. Søs Nielsen, et af bestyrelsesmedlemmerne for den lille købmandsforretning, er ikke i tvivl om, at købmandsbutikken har været med til at give indbyggerne i Alken et specielt sammenhold. 

“Den har virkelig samlet byen. Folk ved, at de kan få det, de mangler til aftensmaden, og det er blevet en vigtig del af hverdagen. Så har vi jo også vores lille café inde i butikken, hvor man kan få en sludder for en sladder. Det skaber en hyggelig atmosfære – her kan man mødes og slappe af.” 

Før i tiden lå der en anden købmandsbutik i Alken, men den måtte lukke i 2011. Den tidligere ejer gik på pension, og da det ikke var muligt at finde nye ejere, måtte købmanden lukke. 

Byen gav dog ikke op. De dannede en forening og en bestyrelse, som skulle sørge for at få en ny købmand åbnet i Alken. Efter to års planlægning stod den nye købmandsforretning klar. Søs fortæller, at det var en lang og besværlig proces: 

“Det var svært. Der var ikke rigtig nogen oplagte lokaler i byen. Vi overvejede forsamlingshuset, men der var ikke plads til det. Til sidst fik vi mulighed for at bruge det gamle trykkeri i byen.” 

Det frivillige arbejde var hovedårsagen til, at det overhovedet var muligt at opføre den nye købmand. Det gamle trykkeri trængte nemlig i den grad til en kærlig hånd: 

“Det var alle de frivillige her i byen, som fik det til at ske. De hjalp med alt muligt – rive ned, rense mursten og lave ombygninger. Det var en kæmpe indsats, men også noget, der samlede byen,” fortæller Søs Nielsen. 

Mangel på frivillige er ved at blive et problem i organisationer rundt omkring i Danmark. Ifølge en statistik fra frivillighed.dk brugte frivillige danskere i 2004 gennemsnitligt 17 timer om ugen på frivilligt arbejde, hvorimod tallet i 2023 var på 14 timer. 

Men selvom dele af det danske foreningsliv skriger på frivillige, er det netop frivilligheden, der får den lille købmand til at løbe rundt. Købmanden drives udelukkende af de frivillige i byen, og Søs Nielsen mener, at det netop er dette, der gør butikken til en succes: 

“Det hele hænger sammen, fordi vi er drevet af frivillige. Vi har ingen lønudgifter, og det gør en kæmpe forskel. Vi er over 30 ‘officielle’ frivillige. Men der er mange i byen, som giver en hånd med fra tid til anden. Alle hjælper på forskellige måder – nogle står i butikken, andre køber varer ind, gør rent eller laver kaffe.” 

Pia Haarh har været frivilig købmand i et år og er i dag den ansvarlige købmand. (Foto: Gustav Valentin) 

Det tætte sammenhold i byen er ikke bare positivt for byens beboere. Købmanden er også blevet en tiltrækningskraft for tilflyttere. Købmandsrollen skifter fra dag til dag, men i dag er Pia Haarh købmand. Hun flyttede sidste år til Alken netop på grund af butikkens positive omtale. Inden hun overhovedet havde fundet sig et hus, startede hun som frivillig i købmanden. I dag er både hun og hendes voksne børn flyttet til Alken, hvor de nu bor med deres familier. 

“Jeg havde hørt om købmanden og syntes, det lød rigtig hyggeligt. Så jeg meldte mig som frivillig hernede, mens jeg ledte efter hus. Nu har jeg været købmand her i et år, og jeg synes bare, det gør utrolig meget godt for byen.” 

Selv borgere fra andre byer kommer til købmanden for at købe ind. Ellen Elshab er én af dagens kunder, og hun tager ofte til Alken for at handle, men det er ikke nødvendigvis på grund af sortimentet: 

“Det er ikke bare en købmand – det er et sted, hvor folk mødes. Der er altid nogen at snakke med, fordi folk her er så åbne og inkluderende. Det er noget helt særligt. Jeg føler mig altid velkommen, også selvom jeg ikke bor her i byen.” 

Den lille købmand har forøget sin omsætning de sidste par år, og det skyldes, at flere og flere som Ellen har fået øjnene op for butikken. Det går så godt, at man har udvidet købmanden med et lille bageri, hvor de frivillige skiftes til at bage brød, som kan sælges i butikken. 

Men selvom Alken Købmand nærmest aldrig har set bedre dage, har der også været visse udfordringer undervejs. Da det netop er en lille købmand, er det ikke altid muligt at tilbyde det samme som de store supermarkeder: 

“Vores indkøbssystem er ikke lige så strømlinet som i større butikker. Vi kan ikke altid se, hvad der er på tilbud, så vi skal selv holde øje. Men vi prøver at dele besparelser med kunderne, når vi kan. Vi har heller ikke altid plads til store mængder varer, men vi får det til at fungere.” 

Fremtiden for købmanden ser lys ud, og planerne ifølge foreningen bag butikken er at prioritere den daglige drift frem for at kaste sig ud i større projekter: 

“Vi har ingen planer om store udvidelser. Vi vil hellere sikre, at alt fortsætter med at fungere godt. Hvis noget uforudset sker, som at en fryser går i stykker, skal vi have midler til at håndtere det.” 

Der er ingen planer om store ændringer i Alken Købmand. Den lille butik er blevet et samlingspunkt for lokalsamfundet og et forbillede for, hvordan frivillighed kan drive en lokal butik. Med sin rolle som både købmand og mødested har den styrket sammenholdet i byen og tiltrukket kunder og tilflyttere. Ambitionen er at fortsætte med det, de gør bedst – samle borgerne. 

Alken Købmand er åben alle hverdage fra kl 16:00-18:30 og lørdag kl. 10:00-16:00. (Foto: Gustav Valentin) 

Gl. Rye MTB mødes hver tirsdag til vintertræning, hvor fællesskabet er i fokus. Træningsfællesskabet betyder både noget for motivationen og sammenholdet klubben.

Af: Felix Fonnest

Julen handler om fællesskab. I Skanderborg sørger Kirkecenter Kirkebakken og Skanderborg Sogn for, at ingen skal sidde alene juleaften. 

Julehyggen falder over Skanderborg, men det er ikke alle der er sammen med familien. Foto af: Johanne Elina Nielsen

Når juleaften nærmer sig, åbner Kirkecenter Kirkebakken dørene for dem, der ellers ville sidde alene. Frivillige står klar med åbne arme og varme hjerter for at skabe en skøn aften fyldt med julehygge og fællesskab. Med gaver fra genbrug, og en lækker julemiddag sørger de for, at ingen skal føle sig alene i juletiden. Dette arrangement er mere end bare en fest – det er en mulighed for at skabe nye venskaber, og dele julens magi med hele lokalsamfundet.

Bodil Marie Jakobsen har i mange år været en del af Kirkecenter Kirkebakkens juleaften. Ifølge Bodil er der især en ting, der er vigtig for de frivillige.  

“Det vigtigste for de frivillige det er, at hygge om de gæster der kommer så, der ikke er nogle der sidder alene selvom, at man kommer alene så, skal man ikke sidde alene, og føle sig tilovers man skal sørger for, at gæsterne har det rart, det er den vigtigste opgave “

Kirkecenter Kirkebakken holder juleaften i år Tirsdag d. 24. december fra kl 17:30 til 21:30. Dette gøres traditionen tro for at sørge for, at der ikke sidder nogle alene til juleaften. 

En undersøgelse fra You Gov og Home viste i 2023 at 3,4% af de danskere, der holder jul, sad alene hjemme sidste år. Det svarer til omkring 164.000 danskere. Undersøgelsen fra 2023 viste desuden, at der var en lille stigning i forhold til tidligere år. 

Sidste år var der i alt 38 gæster med til juleaften på Kirkecenter Kirkebakken, med de frivillige. I år er der indtil videre 14 der deltager, men man kan endnu nå at tilmelde sig arrangement indtil d. 5 december. Det koster små 100 kr. at deltage. 

På Kirkecentret Kirkbakken er der en helt fast tradition for, hvordan de holder juleaften. Aftenen starter med, at juleevangeliet læses højt, derefter spises der julemiddag, så leges der en leg hvor der bliver delt gaver fra genbrug ud, så danses der om juletræet og til sidst bliver aften slutte af med et stykke konfekt og måske en småkage. 

Ifølge Bodil Marie Jakobsen er der altid en god stemning til den fælles juleaften.

“Der er en rigtig god stemning og gæsterne er så taknemmelige for at holde julen sammen med andre. Det er meget enlige der kommer, men det kan også være par eller en forældre og et barn, ofte et voksent barn. I stedet for at sidde alene kan man komme her og være sammen med nogle andre. “

Bodil Marie Jakobsen synes, at det er hyggeligt at holde fælles juleaften. Hun sidder i menighedsrådet og er tovholder på projektet. Hvert andet år holder hun selv jul i kirkecenter Kirkebakken, hver andet år holder hun jul med sine fire børn.

“Jeg er ikke til overflod. I stedet for at være alene, med mine to sønner, der endnu ikke har en svigerfamilie, så synes jeg at det er hyggeligt at være der. Forrige år havde jeg faktisk min ældste søn med som gæst, så vi kunne i stedet for at sidde alene prøve noget andet og være sammen med andre. “

En ting er helt sikkert. Uden de frivillige på Kirkecenter Kirkebakken, ville juleaften ikke være helt lige så hyggelig for nogle af beboerne i Skanderborg og omegn. 

Et ambitiøst projekt fra Region Midtjylland giver landsbybeboere nye transportmuligheder – og mindre afhængighed af bilen. Et halvt år efter at flere landsbyer i Skanderborg har fået en gratis elcykel til deling, kan de jævnligt spottes på cykelstierne.

I Alken håber de på at kunne søge om en elcykel, når forsøgsperioden er slut næste sommer (Foto: Katrine Lodahl Rønn)

Af Katrine Lodahl Rønn

Hvis man vælger at flytte til en mindre landsby, vælger man som oftest også at give kald på muligheden for hurtigt at nuppe bussen eller toget ind til byen. For mange familier, betyder det at deres transport til arbejde, ud og handle, til fritidsaktiviteter og lignende oftest foregår i en bil.

Skanderborg byråd vedtog i juni måned en klimapolitik, som blandt andet indeholder et strategispor om bæredygtig mobilitet. Her blev der sat delmål for at fremme kollektiv transport og cyklisme, samt reducere kørsel i private biler med 10 procent. Men hvordan kan man opfordre folk til at lade deres egne biler stå i indkørslen, når de bor i en landsby uden hyppige bus eller togafgange?

Dette problem forsøgte region Midtjylland at løse ved at tildele gratis elektriske cykler til 27 små landsbyer i en forsøgsordning som løber fra sommeren 2024 og et år frem. Med i denne forsøgsordning er tre landsbyer i Skanderborg kommune, Mesing, Alling og Alken. Hverken Mesing eller Alling har mulighed for offentlig transport fra landsbyen, og i Alken er den eneste mulighed et regionaltog til Skanderborg en gang i timen.

Cyklen luftes hyppigt

Næsten halvdelen af prøveperioden er nu gået, og i Alken bruger beboerne cyklen flittigt. Jens Langkjær er medlem af borgerforeningens bestyrelse i Alken og kontaktperson for byens delecykel. For ham tegner der sig et billede af at cyklen er et kærkomment tiltag i Alken:

“Kontaktpersonen fra regionen har sendt en oversigt efter 7 uger, over hvordan det går med at overholde de krav vi har fået og det går meget fint her hos os i hvert fald. Det er helt tydeligt at folk de tager godt imod den” 

Kraven for at beholde cyklen efter et års prøveperiode er, at mindst 20 procent af beboerne i en landsby skal have benyttet cyklen, den skal have kørt mindst 1000 kilometer, og at der ugentligt skal være mindst tre bookinger. Krav som Alken allerede nu opfylder, hvor hele 22 af byens beboere har kørt en tur på cyklen, som er udlånt mere end tre gange om ugen. For Jens Langkjær er mulighederne for hvordan man kan bruge delecyklen i sin hverdag mange, og han ser også mange forskellige grunde til at hans naboer og genboer låner cyklen:

”Jeg tror der er mange forskellige måder at bruge den på, bare hyggeture, udflugter, men også et ærinde i Ry eller Skanderborg eller noget i den stil. Det er jo et alternativ til bilen. Jeg har også selv haft den lånt to eller tre gange. Jeg hentede vores børnebørn i Ry på den, og der tog jeg tid på turen, den tog kun 20 minutter. Så det kan et eller andet det der med at man lige får lidt assist ikke”

Cyklen står i kælderen af Alkens forsamlingshus. Det er et krav fra regionen at cyklen kan stå aflåst indendørs (Foto: Katrine Lodahl Rønn)

Flere penge på vej

Også Bent Graversen, medlem af Regionsrådet i region Midtjylland, formand for udvalget for Regional Udvikling og drivkraft på projektet om delecyklerne, oplever en generel opbakning til forsøget blandt de deltagende landsbyer. Ifølge ham går det faktisk så godt generelt, at der er afsat flere penge til en ny fase af forsøget. Om det siger han følgende:

“Vi arbejder på at udvide projektet fordi det går så godt, med et beløb der skal gøre det muligt at forsøge at indføre det i nogle lidt større byer også” 

For ham er adgangen til elcyklerne i de midtjyske landsbyer, et værktøj der skal fremme brugen af andre transportformer end personbiler. Specielt ser han cyklerne som en hjælp til de midtjyder der ikke bare lige kan hoppe på en bus til den nærmeste større by. Han sætter ord på nogle af tankerne bag projektet:

“Vi ved jo alle sammen, at vi kører mere og mere privatbil med én chauffør, vi nedlægger busafgangen ude i de tyndt befolkede områder. Så vi tænker elcyklen ind som et nyt værktøj og et nyt virkemiddel til transport. Og ved at lave de her forsøg håber vi at vi kan motivere nogen til at prøve at cykle lidt på en elcykel”

Når man booker cyklen modtager man en kode til nøgleboksen. Det kræver derfor næsten intet af Jens Langkjær at Alken har fået delecyklen (Foto: Katrine Lodahl Rønn)

Et supplerende transportmiddel

Selvom det kan være svært at få armene ned over den gode modtagelse, det ser ud til at delecyklerne har fået ude i landsbyerne, er Bent Graversen ikke naiv, og han er meget bevidst om at der stadig vil være mange situationer, hvor man kan være nødsaget til at tage bilen. Men han er overbevist om at det vil være et brugbart hjælpemiddel for mange:

“Vi regner jo ikke med at elcyklen erstatter busafgangene i landdistrikterne, men det kan jo være at den kan flytte dig hen til den nærmeste busafgang, så du kan tage en bus et andet sted fra. Så vi tænker det som et supplement til den struktur vi kigger ind i fremadrettet” 

Tilbage i Alken er Jens Langkjær dog bare glad for at de har fået muligheden for at prøve delecyklen. Han oplever også at cyklen taler ind i mange af de værdier beboerne i byen har:

“Der er jo også mange i vores by der er meget fremme i skoene med klima osv. Og det passer det her jo godt til. Hvis nu man går og tænker over at få en elcykel er det her jo også en god mulighed for at prøve det” 

Hvis Alken får muligheden for at beholder cyklen om et halvt års tid, er der heller ingen tvivl hos ham om at de selvfølgelig skal det. Måske vil de endda anskaffe sig en cykel mere. Han slutter af med at fastslå:

“Der korte og det lange er at det fungerer. Det dækker åbenbart et eller andet behov” 

Anette Larsen er “gusmester”, hver onsdag og fredag, i Skanderborg Svømmehal. I 2023 vandt hun tredjepladsen i saunagus, hvilket gør hende til en af landets bedste . Trods den hårde konkurrence, håber Anette på at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne i 2025, som foregår i marts måned.

Af Selma Thise Türkmen

Ligesom mange andre steder i landet er saunagus blevet en populær fritidsaktivitet i Skanderborg. Skanderborg Svømmehal afholder regelmæssigt saunagus og vil snart kunne byde på en helt ny sauna.

Af Freja Ravn

Saunagus-feberen har for alvor ramt Danmark. Også i Skanderborg, hvor svømmehallen bygger en ny sauna, hvilket vil forbedre de i forvejen populære saunagus-arrangementer. Den nye sauna, som forventes færdig i begyndelsen af 2026, vil have plads til 40 mennesker, være til alle køn og give mulighed for at dele oplevelsen med familie og venner.

Mester i saunagus

De sidste 15 år har Annette Larsen været gusmester, bl.a. i Skanderborg Svømmehal. I dag er hun en af Danmarks bedste, efter hun vandt tredjepladsen til Danmarksmesterskaberne i gusmester i 2023. Hun arrangerer frivilligt saunagus i Skanderborg Svømmehal tre gange ugentligt med stor succes. På nuværende tidspunkt er svømmehallens to saunaer placeret i henholdsvis mændenes og kvindernes omklædningsrum, hvor der kun er plads til 15 i hvert. Det giver et uformelt fællesskab, hvor man deler stort og småt fra hverdagen og nyder det afslappende pusterum, som saunagus giver. Her kommer mænd og kvinder i alle aldre og deltager i det trygge rum, som Annette skaber.

“Vi har brug for at komme ned i gear og afstresse i det travle samfund, som vi lever i,” siger Annette Larsen, som kommer til at fortsætte som gusmester i den nybyggede sauna.

Ingen venteliste

Mange steder skal man på venteliste for at komme ind i de forskellige foreninger, så man kan deltage i saunagus-arrangementer. Ifølge saunaguide.dk er der over 130 steder i Danmark, som tilbyder saunagus, hvilket understreger populariteten. I Skanderborg har den lokale svømmehal saunagus flere gange om ugen, og her skal man hverken være en del af en forening eller vente på at komme igennem de lange ventelister for at være med. Man skal blot købe en billet til svømmehallen og melde sig på saunagus om morgenen for at deltage.

Damp og velvære

De æteriske olier dryppes på enten iskugler eller direkte på de varme saunasten. Dampen derfra fordeler gusmesteren rundt i saunaen ved hjælp af håndklæder eller vifter. Det har afslappende og rensende effekt på sind og krop. Undersøgelser foretaget af den finske sauna-forsker Jari Laukkanen viser dog, at dette kun gælder ved regelmæssig brug af sauna. Annette forklarer, at det er vigtigt for hende som gusmester, at hun selv er afslappet, når hun indtræder i rollen. Ellers kan de deltagende mærke det på hendes energi.

En advarsel om en fotovogn på Vroldvej førte i fredags til stor aktivitet i en lokal Facebook-gruppe. Ifølge politiet er der ingen grund til at slå alarm.

Holdninger var mange under Facebook-opslaget, der på nuværende tidspunkt har mere end 60 kommentarer (Illustration: Thomas Lykke Bundgaard)

Af Thomas Lykke Bundgaard

Med teksten ”Fotovogn på Vroldvej” og et billede af fotovognen, lagde Lone Jensen i fredags et opslag op i gruppen “Skanderborg-borgere”. Hun vidste godt, at der ville være flere, der havde en holdning til, at hun gjorde det. Mængden af reaktioner er dog kommet bag på hende.

”Jeg vidste, at min røv kom i klaske-højde, da jeg lagde det opslag op. Men det var alligevel lidt skørt, at folk kunne gå så meget amok over det.”

Kommentarerne var mange, og selvom der var flere, der takkede Lone for hendes opslag, var der dog også flere kritiske iblandt. Mange udtrykte ærgrelse over, at opslaget blev delt, da fotovognen som flere skriver, ”er der af en grund”.

Et bidrag til politiets arbejde

Holdningen er dog en anden hos politiet. Det fortæller Jesper Engelund, vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi og leder af færdselsafdelingen.

”Vi ser faktisk på det som et bidrag, så vi selv slipper for at lave reklame opslag for, hvor der er hastighedskontroller. Så det er folk velkomne til at skrive om”.

Han oplyser, at politiet udmærket er klar over, at der bliver advaret om fotovogne i grupper på sociale medier. Men det er dog ikke noget, han ser et problem i. 

”Vi tror på, at det har en positiv effekt, når en masse borgere bliver gjort opmærksom på, at der er fartkontrol derude. Når de så kører ud, kan det være, at de tænker, ”hmm, der var hastighedskontrol, der i går… mon der også er det, der hvor jeg skal hen, så jeg bør køre lidt langsommere?”.

”Pengemaskine”

På Adelgade i Skanderborg er budskabet dog ikke nået ud. Thomas Jørgensen er en lokal, der har sine tvivl omkring, hvorvidt politiet synes om opslag som Lones. 

”Politiet synes, da de opslag er ærgerlige. Det er jo deres pengemaskine. De står ofte steder, hvor det slet ikke giver mening, og fotovogne bør stå der, hvor der sker flest ulykker”.

Jesper Engelund vil dog gerne understrege, at det ikke er deres hensigt at uddele bøder. For dem er det vigtigste ifølge ham at få sænket hastigheden på vejene.

”Hvordan borgerne får kendskab til fotovognene er underordnet. Det er aldrig vores intention at køre ud og skrive en masse bøder. Vi vil allerhelst bare være derude for at påvirke bilisterne til at tænke sig om, så de ikke kører for stærkt. ”

Pas på med lygterne

Så længe det foregår på skrift har politiet altså ikke et problem med, at borgerne advarer hinanden. Dog kan det være ulovligt at advare andre, når man selv befinder sig i trafikken.

”Det kan være ulovligt at bruge sine forlygter til at advare med. Hvis blinker hidsigt med sine forlygter vil det normalt være en overtrædelse af færdselsloven, hvis ikke der er noget, der skal afværges.”

På søndag den 1. december skal dette års konfirmander deltage i indvielsen af Højvangen Kirke. Kirken har været undervejs i 30 år. Vi har på Skanderborg Spejlet fulgt de sidste forberedelser i Skanderborg kirke op til åbningen. 

Af: Felix de la Fuente Fonnest

Ungeambassadører skal hjælpe med, at reducere det stigende nikotinforbrug blandt unge.

Af: Johanne Elina Nielsen

Ung Nikotin Stop er et projekt, der er kommet fra en pulje med penge fra sundhedsstyrelsen, som kommunerne har kunne søge om til, at udvikle nye stop tilbud omkring nikotin til specielt børn og unge. Det har Skanderborg Kommune søgt om, og sammen med Odder Kommune har de fået 3 millioner kr. til projektet. Formålet med projektet er, at undersøge hvordan man bedst muligt rekrutterer de unge, og hvilke forløbstyper der skal udarbejdes. 

Jakob Thulesen Dahl, der er rektor på Skanderborg Gymnasium mener ikke, at have oplevet at nikotin er et stort problem blandt de unge på Skanderborg Gymnasium. Han siger:

“Alt anvendelse af nikotin på vores skole er selvfølgelig forbudt, som det skal være. Det har gjort, at det er mange år siden jeg har set en cigaret, selvfølgelig til nogle af vores fester men slet ikke i dagligdagen, så ved jeg også godt, at nikotin poser de er nemmer at have med at gøre, det kontrollerer jeg ikke men, altså vi kan heller ikke kontrollere tyggegummi. Det er ikke noget vi har som et stort problem overhovedet.“

Litta Gadgaard Lejland, der er projektleder på “Ung Nikotin Stop “ i Skanderborg Kommune, mener at røgfri nikotin er et stigende problem blandt de unge. Hun udtaler:

“ Når man taler med de unge selv, så får man en fornemmelse af, at det er noget de ved at mange bruger. Mange kigger på tallene fra ungeprofilundersøgelsen, som sammenholder landsdækkende tal men lokale tal fra den enkelte kommune, og når man kigger på Skanderborg kommune så er det sådan, at der er færre der ryger. Mange af de spørgsmål, der er undersøgelsen går specifikt på rygning, den er simpelthen ikke fulgt med tiden og brugen af røgfri nikotinprodukter, jeg tror altså ikke at den her nye tendens er slået igennem. Så jeg kan godt nikke genkendende til, at man umiddelbart kan tænke, at det ikke er så problematisk i Skanderborg, når man går ud fra de tal, men jeg tror, at de nye tal, der kommer næste gang vil vise den stigning, der har været i forbruget af de røgfri nikotinprodukter. “

Projekt “ Ung Nikotin Stop “ er et helt nyt projekt, så de har endnu ikke opsamlet masse data, men generelt er røgfri nikotin et stigende problem ifølge Litta.

 “Det vi kan sige generelt er, at der er nogle af de unge, der bruger rigtig store mængder nikotin, nogle af dem op til 200 mg i døgnet. Det er meget sammenlignet med hvis man ryger en pakke cigaretter, hvor man får ca. 20 mg nikotin i døgnet. Så de er meget nikotinafhængige og det betyder også, at når man begynder at fjerne nikotinen, så oplever de nikotinabstinenser, det kan f.eks. være at de for svært ved at sove , at de får koncentrationsbesvær, hovedpine eller føler sig fysisk utilpas. Det kan være rigtigt svært, at håndtere oven i skole og fritidsaktiviteter. De har derfor ofte brug for hjælp til en stille og rolig udtrapning, der gør det mere tåleligt og som er med til, at de faktisk får troen på, at de kan undvære nikotin “

I Skanderborg Kommune er der særligt fokus på at skaffe ungeambassadører til formålet.  Dette har man ifølge Jens Szabo, som er formand for omsorgs-og sundhedsområdet i Skanderborg Kommune gjort af følgende årsager:

“Det kan vi også se med undersøgelser på andre områder, at det er lettere at få opmærksomhed, med andre unge mennesker blandt unge mennesker. “

Litta mener også, at dette er en god ide, men det er ikke noget der er blevet prøvet før ,og det kan blive en udfordring at finde unge ambassadører i følge Litta.

“Det her med sådan, at forpligte sig til at være ambassadører, det kan godt blive svært også fordi de skal jo have modet til at stille sig op og fortælle deres historie. Det er helt klart noget som vi skal se om vi kan få nogle til at have lyst til. Måske vi skal have kigget på, at man ikke kun er unge ambassadør i sit eget område, men måske kan det være i et andet område, så vi kan bytte med andre områder, hvor man måske ikke kender så mange af de unge man kan komme ud og snakke med. “

Litta mener ikke nødvendigvis at det at bruge nikotinprodukter er noget de unge opfatter som sejt, men hun mener, at det er noget der blandt andet bliver gjort for at søge fællesskab. Litta fortæller

“ Der bliver brugt flere og flere af de her røgfri produkter som snus, vaps og Puf bars som også indeholder store mængder nikotin. Der er mange der bruger det, og det er blevet en del af deres ungdomskultur. Vi ved fra undersøgelser at ca. hver 3. ung i alderen 15-29 år bruger en af de her produkter enten dagligt eller lejlighedsvist.

Det her med at de unge syntes, at det er sejt, det tror jeg ikke nødvendigvis, jeg tror mere at de oplever, at alle de andre gør det, og kan derfor godt tænke, at der nok ikke sker noget ved at prøve det, også fordi de vil gerne være ligesom de andre. Derfor prøver de det og så begynder de ligeså stille, at gå op i forbrug.

Det er også det som kan være rigtigt svært, når de skal stoppe med at bruge det, at de skal afgive den her fællesskabsfølelse omkring at være social med de andre som bruger det.

Ung Nikotin Stop er opstartet i år, og efter planen skal det køre indtil 2027.